Man propper i boller, “strækker” kødsovs, panerer og 1001 andre ting, som allesammen hjælper lidt. Og man bager squashkage – den der med julekrydderier og olie i dejen i stedet for smør. Og hvis man er mig, fortryder man kagen bagefter, for så lækker er den bare ikke (HVEM har fundet på at komme olie i kage og udelade smør?? Vedkommende har bare at møde på inspektørens kontor med det samme).

Lone Landmand har en lækker squash-chokolade-kage, som man på ingen måde fortryder, men jeg vil altid gerne have flere afvekslingsmuligheder.

Forleden havde jeg så lovet fruen at bage til et bestyrelsesmøde, og samme dag fandt jeg et glas med dadelsirup, som jeg havde købt engang (til et ølbrygningseksperiment, hvis ikke jeg husker galt) og efterfølgende glemt alt om. Det var KLART et tegn! Med udgangspunkt i dadelsiruppen udtænkte jeg en kage, der skulle være sød og lidt svampet og konfektagtig. Også gerne med noget karamel. Min squashkage. Men jeg vil gerne dele.

Sådan gør du:

Start med at tænde for ovnen – den skal stå på 200 grader.

Portionen er halvstor, til to springforme (det brugte jeg) eller en bradepande.

Her er ingredienserne:

• 300 gram brun farin
• Korn fra 1 stang vanilje
• 200 g smør
• 5 æg
• 666 gram revet squash
• 1 – 1 1/2 dl dadelsirup
• Evt. (meget) lidt stødt stjerneanis (en knivspids)
• 400 gram hvedemel (eller evt. 300 g hvede, 100 g groft)
• 100 g mandelmel (hvis ikke du har mandelmel, kan du enten finthakke mandler i blenderen eller erstatte med almindeligt mel)
• 1 spsk bagepulver
• 1 dåse kondenseret mælk

Pisk æg og sukker ved vanlijekornene i noget tid, til sukkeret er opløst og blandingen skummer af forventning. Tilsæt den bløde smør, pisk igen og tilsæt så den revne squash og dadelsiruppen. Jeg brugte muligvis mere sirup end jeg har skrevet, men start med de 1 1/2 dl og smag dig frem om du synes der lige skal et par skefulde mere i.

Pisk det sigtede mel i dejen sammen med mandelmelet og glem ikke bagepulveret. Det bliver ok kedeligt uden.

Smør formen(e) med smør, drys med sukker og fordel dejen. Ind i ovnen omkring midten – hvis man har to forme og ikke har plads på én ovnhylde, fordeler man en for oven og en forneden og bytter så om efter den halve tid.

Kig til kagen efter 25 minutter – der er den nok ikke færdig, men den har forhåbentlig stabiliseret sig nok, til at man kan hælde en dåse kondenseret mælk ud over den og bage den 10-15 minutter til. Varmen koger den kondenserede mælk til klistretklæbrig karamel, og det ønsker man sig virkeligt. Din squashkage er færdigbagt, når den lige og lige ikke efterlader dejrester på en strikkepind man stikker i den. Den skal dog hellere have for kort tid end for lang tid. Afkøles, serveres evt. med et bløb creme fraiche til eller en god vanlijeis. Og naturligvis en lille likør eller portvin, hvis man er til den slags (lad nu være, det er du).

Den smager vildt godt, hvilket også er grunden til at jeg ikke har særligt mange billeder af den – de åd den sgu på det der bestyrelsesmøde.

Jeg bagte den som sagt i to springforme, men hældte kun kondenseret mælk på den ene. Den anden squashkage har jeg tænkt mig at lægge en traditionel flødeosteglasur på – rør 150 g flødeost, 75 g smør, 125 g flormelis og skallen af en citron sammen og smør det på. Det tror jeg også bliver godt.

Indlægget Squashkage med dadelsirup blev først udgivet på Det, vi har.

Men. Men men men. Udover at den blomstrer med virkeligt pæne lilla flashes i vores landskab er frugterne noget af det mest fantastiske man kan spise i vores natur – og det er lige nu, de er der. 

Der er en del, der kender til hybenmarmelade, men det er de færreste, der laver det selv – hyben har nemlig ry for at være utroligt besværlige at arbejde med. Jeg har prøvet langt de fleste metoder til at fjerne kernerne med, og afslører lige om lidt hvad der virker bedst for mig.

Nuvel, da det udover at være et virkeligt godt mirabelle-år også er et ret godt hyben-år (hvilket det nu ofte er), er det en oplagt ide at kombinere de to.

Tricket med hyben

… er at plukke dem når de lige akkurat er modne. De skal stadig være faste i kødet, ikke smattede. Og tricket til at fjerne kernerne er sådan set meget simpelt. Man tager sine hyben, vasker dem og halverer dem alle. Derpå tager man en teske og graver kernerne ud.

HVAD? siger du – DET ER JO DEN GAMMELDAGS MÅDE!

Ja, det er det. Jeg har prøvet utallige alternative måder – fryse og smadre med en hammer eller blende og fiske kernerne ovenad er nogle af de mere underholdende – men jeg er altid utilfreds med resultatet, så i sidste ende er det den gamle måde der virker for mig. Jeg er blevet meget hurtigere til det efter jeg gik over til at løse en opgave af gangen – altså først skære alle hyben midt over og så skrabe kerner ud (i stedet for at tage én hyben, skære den midt over og så fjerne kernerne, tage en ny og gøre det samme – ja, jeg har været der).

Nå, til sagen.

Sådan gør du

Jeg plukkede

• 2,5 kg mirabeller (gule eller røde eller både/og)
• 500 g hyben (udstenet vægt)
• 4-5 umodne vilde æbler (ca. 500 g)

Derudover brugte jeg to vaniljestænger og noget sukker (mere om det om lidt).

Kom de rengjorte mirabeller og de skiveskårede æbler (man kan sagtens beholde kernehuset i) i en gryde, tilsæt en halv deciliter vand og sæt det på dit mindste blus. Efter noget tid begynder frugterne at safte. Æblerne er der for at tilføre pektin, som stiver hybenmarmeladen

Lad det stå og småplutre indtil det hele er kogt ud – det tog 15-20 minutter for mig. Imens det står der, snitter du dine hyben i stykker.

Pres de kogte mirabeller og æbler gennem et dørslag, ligesom da du lavede rødgrød forleden. Når du er færdig, vejer du frugtmassen og tager det halve af vægten i sukker (jeg havde omkring 2 kilo og tog derfor 1 kilo sukker).

Tilbage i gryden med frugtmassen, tilsæt to vaniljestænger (flækkede og udskrabede), de snittede hyben og omkring 3/4 af sukkeret og varm det op.

Smag på hybenmarmeladen – måske skal den have den sidste smule sukker (min skulle), måske ikke. Kom en lille klat af marmeladen ud på en kølig tallerken – hvis konsistensen efter et lille minut er som du vil have den, er alt vel. Hvis ikke, må du tilsætte pektin/geleringsmiddel på en anden måde (det kan købes som pulver, f.eks.).

Smag jævnligt. Hvis du er glad for sukker / syrligheden og synes hybenstykkerne er kogt nok, er din hybenmarmelade klar til at komme på skoldede og desinficerede glas. Spises som den er på frisk brød (måske morgenboller?) eller ovenpå en ostemad.

Indlægget Mirabelle- og hybenmarmelade blev først udgivet på Det, vi har.

Og det er allerede i gang – et af de første tegn er de modne mirabeller i de levende hegn. Og i år er der virkeligt mange – jeg har set store grene, der er knækket under presset. Heldigvis kan vi jo hjælpe dem af med noget af vægten, for mirabeller er gode til mange ting. Denne gang lavede jeg rødgrød af dem.

Jeg valgte rødgrød, fordi det er en dejlig simpel proces – og fordi jeg virkeligt havde lyst til det. Jeg plukkede omkring to kilo – det tog mig under tyve minutter – cyklede hjem, vaskede dem og sorterede de par overmodne fra, der havde sneget sig med hjem.

Sådan gør du

Man tager:

• 2 kg mirabeller (røde eller gule eller både/og)
• 2 af de gode vaniljestænger
• sukker efter smag og frugternes modenhed (jeg brugte 3-400 g)

Jeg hældte frugterne i en gryde, flækkede to af de gode madagascar-vaniljestænger, skrabede kornene ud og tilsatte både korn og stænger. Så hældte jeg knapt en deciliter vand ved, satte den på det allerlaveste blus og lod det hele varme op lige så stille. Efter lidt tid begyndte saften at stige op mellem frugterne (oh, folk kommer til at sige “som man siger” til den sætning) og det hele kom lige så stille i kog.

Jeg lod det stå og småsimre i 10-20 minutter (jeg rørte rundt hvert andet minut eller noget i den stil), hvorefter jeg pressede det gennem en sigte ned i en skål:

Sigten holder på stenene og størstedelen af skallerne, men også på lidt af frugtkødet, så det kan godt betale sig at bruge noget tid på at få noget mere ud af dem – jeg kørte massen rundt i sigten samtidigt med at jeg pressede let. Bliv ved til du ikke gider mere.

Hæld frugtsaft / frugtkødsmassen tilbage i gryden og smag til med sukker – det er lidt svært at give et præcist mål, da frugterne kan være mere eller mindre sure og ens personlige præference for hvor sur eller sød sådan en grød skal være, kan variere en del. Jeg kan godt lide en lidt syrlig grød, for så kan jeg med god samvittighed drysse et lag knasesukker på. Det betød at jeg brugte 3-400 g sukker, men prøv dig frem og smag til undervejs – dine mirabeller kan være sødere end mine eller måske du kan lide din rødgrød lidt sødere end jeg kan.

Opvarm under omrøring til lige knapt kogepunktet og tilsæt så under omrøring 2-3 spiseskefulde kartoffelmel rørt op i lidt vand. Herefter skal grøden af varmen, da kartoffelmelen laver klæg melklistersubstans, hvis den kommer til at koge. Hæld din rødgrød over i den skål den skal serveres fra og sæt den til at køle.

Når grøden er helt kold, serveres den med et lag sukker og en god gang fløde. Sådan smager sensommer, i al fald her på Fyn.

Indlægget Rødgrød af mirabeller – sensommerdessert blev først udgivet på Det, vi har.

Ananas: “Jeg er ikke moden endnu”.
Ananas: “Jeg er ikke moden endnu”.
Familien: “Kom nuuuuuuuuuu!”
Ananas: “Jeg er ikke moden endnu”.
Ananas: “Jeg er ikke moden endnu”.
Ananas: “NU er jeg moden. Hov, nu er jeg overmoden. HA, I var for langsomme!”
Familien: “Årh pis!”

Det skete igen forleden, men denne gang havde jeg en plan …

… for jeg havde læst om tepache, en mellemamerikansk gæret drik, baseret på moden ananas, sukker og evt lidt krydderier.

Fremgangsmåden er ret simpel. Jeg brugte:

• 1 moden / overmoden ananas.
• Ca. 1 1/2 liter vand
• 4-500 g sukker. Jo mindre raffineret, jo bedre. Oprindeligt bruger man panela / piloncillo, men det er ret svært at få fingre i her i Danmark.
• Evt. 1 stang kanel og et par kryddernelliker (jeg brugte en stang kanel, hvilket fungerede fint).

Hæld sukkeret i en lille gryde, dæk det lige akkurat med vand og kog det op under omrøring, til det er smeltet og du har en lage.

Vask ananassen udvendigt (der kan være rester af sprøjtegifte og helt almindeligt snavs) og skær den i tern. Du skal IKKE fjerne skallen, da den indeholder den vildgær, der får det hele til at ske.

Find en passende beholder – det kan være en stor skål, en fødevaregodkendt plastikspand eller måske et patentlågsglas, så længe det kan rumme omkring to liter – og rengør den omhyggeligt. Den må gerne skoldes, for vel skal vi have gang i noget naturgæring, men vi er ikke venner med en hvilken som helst gærstamme. Ananasvildgær, baby!

Hvis du kommer krydderier i, så start med dem og hæld så den varme lage over. Dernæst hælder du resten af vandet i – hvis ikke det nedkøler det hele til stuetemperatur (20-25, max 30 grader), skal du lade det stå, til det er kølet. Til sidst kommer du ananas i.

Grunden til at man ikke hælder den varme lage over ananassen og jeg lige var lidt hysterisk med temperaturen er, at høje temperaturer dræber gær og så er det hele lidt forgæves. Ikke dermed sagt at det ikke kan begynde at gære, men så er det en tilfældig gærstamme fra omgivelserne, der overtager og det kan give meget blandede resultater.

Nu skal det bare have lov til at stå overdækket ved stuetemperatur. Husk på at gæring udvikler co2, der skal kunne “dampe af”, da det ellers kan lave tryk nok til at sprænge ens beholder. Læg et klæde over og hold det evt stramt om kanten med elastikker, da de små forbistrede bananfluer elsker sådan noget her – og de bærer ofte eddikesyrebakterier, hvilket kan give et noget andet resultat end det ønskede (ikke at jeg ikke kan finde på noget at bruge ananaseddike til – det er bare ikke formålet med det her projekt).

Allerede dagen efter var der små fine bobler på mit.

Tricket er så, at man ikke foretager fancy målinger af vægtfylde og udregner potentiel alkoholudbytte, men bare smager på det undervejs og hælder det på flaske, når man er tilfreds. For mig var det efter et par dage, hvor en del af (men ikke al) sødmen var forsvundet og erstattet af et let bid af alkohol.

Så siede jeg bare drikken igennem et klæde og i flasker, som jeg derpå kom i køleskabet. Færdig.

Smagen er frisk, og ananassens syrlige sødme (det er en ting, syrlig sødme!) får fint modspil af kanelen. Drik i løbet af et par dage – alkoholprocenten er ikke særligt høj, måske 2-3% og holdbarheden er derfor begrænset. Men det bliver heller ikke svært, da det smager af mere.

Indlægget Tepache – lav alkohol af din ananas blev først udgivet på Det, vi har.

Vi lavede vores eget velduftende, dejlige badesalt sådan her:

Ca. en dl. helt almindlig groft salt

Revet skal af en (øko) citron

Nålene af en stængel frisk rosmarin

Bland det hele og giv det en lille køretur i en blender eller krydderkværn.

Voila! Dejligt badesalt, lige til at bruge i dit karbad eller fodbad, eller måske som gave til Svigermor.

Yngstebarnet lå i blød i badekarret og nød livet længe, mens han duftede til sit eget badesalt. Og nu går jeg ud og gør ham kunsten efter!

Indlægget Badesalt blev først udgivet på Det, vi har.

Dag 1:

Dag 2:

Dag 3:

Og nu skal den have fuld gas med flere højbede, et rosenbed og … noget humle. Mere om det senere.

Indlægget Nedrivningen i billeder blev først udgivet på Det, vi har.

I dag kogte jeg grød på bygperler, grove havregryn og en lille smule kokosmel (for det var det, vi havde). Vi fik blommekompot til.

Grød af Perlebyg:

Ca. 3 dl. perlebyg

Vand til det dækker

4 dl. grove havregryn

1/2 – 1 dl. kokosmel, afhængig af hvor glad du er for kokos

1 liter sødmælk

Salt

Skyl perlebyggen grundigt i en si, så undgår du den skummer. Put den i en god, bred gryde og fyld vand på så det står en lille smule over. Lad det koge, til det er næsten mørt, ca, 15 min.

Kom havregrynene og kokosmel i, og dernæst mælken, lidt efter lidt, bare af en tre-fire omgange. Rør grundigt, jeg bruger altid mit største piskeris.

Når grøden har samlet sig, giver du den er drys salt, rør grundig, sætter låget på og slukker. Vent 5 min. Din grød er nu perfekt!

Trigget er at lade tingene koge hver for sig, til de er færdige. Kerner for sig og gryn for sig. Og så mælken i lidt af gangen, næsten som til risotto. Det, eller høkassen, men den vender vi tilbage til en anden gang…

De to sidste poser blommer i fryseren blev til

Blommekompot:

1 kg blommer

ca. 300 gr. sukker eller mere (smag dig frem, der er meget forskel på blommer)

2 stænger vanilie

2 stjerneanis

Kog de delte, udstenede blommer med sukker, hele stjerneanis og åbnede vaniliestænger. Jeg koger det i en saute-gryde, hvor vædsken fordamper hurtigt, fordi jeg er et utålmodigt væsen. Kog, til du kan lide konsistensen. Hos mig var der nok til et pænt, stort patentlågs-glas. Så er der både til grød i aften og i morgen tidlig, og …. (men ikke nok til trifli, desværre….)

Indlægget Jeg ELSKER grød blev først udgivet på Det, vi har.

FAR, HUNDEN ER LØBET VÆK OG DET DER HUS HVOR CYKLERNE IKKE LÆNGERE STÅR ER BRASET SAMMEN!!

Da jeg fik spurgt lidt ind til det, var hunden ikke så meget stukket af som den var ovre ved naboen (og kunne let lokkes hjem med et pivedyr) og udhuset … tjah, hvor galt kunne det være? Joh, noget i den her stil: 

Ok, ok, jeg skriver hundrede gange på tavlen “jeg vil tage mine børn alvorligt”.

HELDIGVIS (for der er et heldigvis) havde vores forsikringsselskab forsikret udhuset for år tilbage – ikke fuldt forsikret, men på sådan en “skader op til og med forsikringsbeløbet dækkes, ellers betales en nedrivning”-måde. Så en skadesanmeldelse senere og nu skal udhuset rives ned. Er det ikke både godt og skidt? Nej, det er faktisk næsten udelukkende godt. Skidtet har hele tiden været for faldefærdigt til at vi turde bruge det til noget alvorligt, så det har bare været 70 m2 ærgerligt, dødt rum midt på vores ellers så dejlige grund. Det bliver FOR FEDT at komme af med det udhus.

Nu har vi så brugt et par weekender på at tømme det for alt det skidt, der alligevel stod i det, selv om vi ikke brugte det. Der er blevet kørt på genbrugspladsen i stor stil, mens vi har fået lov til at låne en hesteboks i en ubrugt stald her i byen, så vi kan gøre af de ting vi gerne ville beholde. Ja, lokalsamfundet fungerer fantastisk herude.

Og i denne uge sker det så. Vist nok. Nedrivningsmanden mente nok det blev onsdag, men lad os nu se. Måske torsdag / fredag. Bum bum.

Så skal vi bagefter tage stilling til hvad vi skal gøre med 70m2 ny have (som ikke skråner som resten af haven) og … en grund, som nu lige pludseligt hænger sammen. Vi tænker allerede på hvad vi kan gøre med det, vi har.

Indlægget Farvel, udhus blev først udgivet på Det, vi har.

I perioder kommer det så over os og vi laver selv vores fredagsslik (andre gange køber vi en pose blandet og så er den sådan set i vinkel). Når vi laver selv, handler det om mange ting. Dels er der glæden ved at have lavet det selv og kunne styre både smag og tilsætninger, dels er det faktisk en ret lav kilopris i forhold til at købe slik i en butik. Billigere OG bedre, så er der vel ikke så meget at betænke sig på?

Lige for tiden er det disse karameller, det hele handler om – de har den helt rigtige konsistens og er smadder nemme at lave. Jeg ved ikke præcist hvor jeg har opskriften fra, men man kan finde den mange steder ude på nettet, plus/minus nogle gram af de forskellige ingredienser.

Jeg hører ofte at karameller er svære at lave – de kan brænde på og det er svært at ramme den rigtige konsistens. Siden jeg gik over til denne opskrift, har det ikke været et problem – det kræver naturligvis at man har et termometer, der kan måle temperaturer over 120 grader forholdsvist hurtigt og præcist. Jeg bruger dette, men mindre kan også gøre det – der er f.eks. mange elektroniske stegetermometre, der fint måler temperaturer over gængse kødtemperaturer.

Det fede ved denne opskrift er at det er en grundopskrift, så der er hundredevis af variationer der ligger og venter på at blive udforsket.

Sådan gør du

Udover ingredienserne får du også brug for en (helst tykbundet) gryde, et piskeris og så det famøse termometer, der kan måle i al fald op til 125 grader. Nå ja, og så en form, foret med bagepapir, som man kan hælde massen ned i. Rent faktisk, start med at lave formen parat – jeg bruger en bradepande på 20×30.

Man tager:

• 125 g smør (en halv pakke)
• 150 sukker (som udgangspunkt rørsukker, men prøv også med muscovado eller hvad du nu end har af spændende sukker)
• en dåse sødet, kondenseret mælk (ca 400 ml)

Ned i gryden med det hele og så over for svag varme ved omrøring til smør og sukker er smeltet – så kan man skrue op for varmen, men ikke give den fuld æde, for så brænder det meget nemmere på. Rør rimeligt konstant rundt med piskeriset mens du varmer op og tag målinger med jævne mellemrum (hver 10-20. sekund). Jo varmere det bliver, desto mere skal du røre. Når massen når 125 grader er den færdig – over i formen (du huskede at lave den parat, ikke?). I vinduet eller et andet køligt sted med den (“i vinduet for at køle af”? Ses det meget tydeligt at jeg bor i et gammelt hus?) indtil den er kølig nok til at komme i køleskabet. Lad stå i nogle timer til den er fast og tag den så ud 10 minutter inden du skærer den i tern (eller rhomber eller cirkler – knock yourself out!).

Karameller i et par variationer

Som skrevet, er det en grundopskrift man kan variere om ikke i det uendelige, så rimeligt meget – bare ens valg af sukkertype gør en kæmpe forskel. Her er et par eksempler som jeg har gode erfaringer med.

Variation 1: lakrids og flagesalt
Tilsæt lakridspulver eller -sirup (start med en spiseskefuld) til blandingen, smag til inden det når lava-temperaturer. Drys med god flagesalt når du hælder ud i formen.

Variation 2: chokolade
Put 100 g (eller mere) chokolade i blandingen. Tilsæt evt. kakao (en spiseskefuld eller to), hvis du har noget af virkeligt god kvalitet og gerne vil have mere smag – men de bliver også fine uden.

Variation 3: vanilje og chili
Brug lyst rørsukker. Tag to virkeligt gode vaniljestænger (de fedeste og saftigste du kan opdrive), flæk dem, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret inden det ryger i blandingen. Kom en chili i blandingen mens den stadig er forholdsvis flydende og smag med jævne mellemrum hvor stærkt det er. Når du synes styrken er tilpas, piller du din chili op igen (det hjælper at have bundet en bomuldssnor i den). Stop evt processen ved 115 eller 120 grader, så de bliver lidt blødere og overtræk dem så bagefter med chokolade.

Men prøv dig frem og hit på! Hvad med hvid chokolade-karameller med frysetørrede hindbær drysset over bagefter? Eller kardemommekarameller med bergamotteskal? Gå amok! Og del dine bedste variationer med os andre. God fornøjelse.

Indlægget De BEDSTE karameller (seriøst) blev først udgivet på Det, vi har.

Jeg bager de her morgenboller stort set hver weekend, og har gjort det stort set hver weekend de sidste 2-3 år. Alligevel er vi ikke blevet trætte af dem, for dels er der mange variationsmuligheder og dels smager de virkeligt virkeligt godt. Andet? Jo, de er utroligt nemme at lave. Lad os komme i gang.

Fundamentalt kom de til verden en morgen, hvor jeg havde tænkt mig at bage no-knead-bread, men ikke gad vente på at brødet efterhævede og efterfølgende blev bagt og kølet ned. Efterfølgende har jeg ganget op og ned og pillet og tilsat, så jeg er endt med denne opskrift:

Sådan gør du

Aftenen før blander man følgende i en stor skål:

• 8 dl vand
• en nullermand gær (på størrelse med en ært). Opløses i vandet.
• 2 tsk salt (opløses i vandet)
• evt hvis det er en særlig lejlighed eller man har lyst: 1 stor tsk honning (opløses i vandet)
• 1100 g mel

Det hele røres sammen med en stor ske til det er homogent, men man behøver ikke at ælte ælte ælte. Faktisk tager det 5 minutter, og man skal virkeligt have masser af dårlige undskyldninger for ikke at orke det. Plastfolie over, lad stå til næste morgen, bare ved stuetemperatur.

Her skal jeg lige indskyde lidt om de variationsmuligheder jeg nævnte – når man har bagt et par gange og er fortrolig med processen kan man gå i gang med at variere lige så stille.
Prøv f.eks. 7 dl vand og 1 dl yoghurt for en endnu mere syrnet bolle – vil man have det endnu mere syrnet, kan man erstatte gæren med surdej.
Prøv også 300 g grovmel og 800g hvedemel for en grovere bolle – vil man beholde den lidt lette morgenbollefølelse (altså, ikke den følelse) kan man bruge grovdurum som grovmel. Jeg vælger mel ud fra hvad vi nu lige har gang i, men altid med hvedemelen som primær melsort.

Nå, nu har du sovet og dejen har hævet hele natten – det er nu du finder ud af om den skål du brugte var stor nok. Jeg har lært på den hårde måde.

Det allerførste du nu gør er at smække ovnen op på max grader – min går til 250, hvis din går højere vil jeg ikke høre om det. Har du en bagesten, så smid den ind midt i ovnen, og lad den varme op sammen med ovnen. Hvis du ikke har en bagesten, så køb en og brug i mellemtiden en bageplade, som du lader varme op med ovnen. Det skal være varmt, så når ovnen siger den er varm nok, skal den stå i al fald 15-30 minutter til. Man kan ikke stole på ovne, de er lumske.

Kom mel på dit køkkenbord og hæld dejen ud. Lidt forsigtigt, men ikke antik-kinesisk-glasfigur-ultraforsigtigt. Dejen skal ikke æltes, så tænk ikke engang tanken. 

Bred den så ud til et rektangel, der er ca. dobbelt så bredt som det er højt. 

Skær igennem på midten og del så hver af de to halvdele i 9 stykker (3 x 3):

Det bliver lige til to bageplader á 9 boller hver. De bliver uens i størrelsen, både i bredden og højden, men det har ikke indflydelse på slutresultatet. Tværtimod. Der er en indbygget lækkerhed i diversitet.

Nu skal de i ovnen (nej, de skal ikke efterhæve) – hvis du har en bagesten, har du sikkert også en bagespade, som du kan lempe dem ind i den brandvarme ovn med. Hvis ikke må du prøve dig frem – måske noget med at have bagepapir liggende på en bageplade og så hive over på den varme badeplade inde i ovnen (besværet er din egen skyld hvis du ikke har en bagesten, så jeg står bare her i hjørnet og kigger på dig med et løftet øjenbryn, Mr. Spock-style, mens du bakser færdig).

Når bollerne er inde, skruer du over på varmluft (hvis du har), smider ca. en halv dl. vand i bunden af ovnen (giver en sprød skorpe) og bager bollerne til de ser sådan her ud (det tager ca 9 minutter i min ovn):

Ud med dem, læg dem på en rist og gentag med anden plade.
Når du har bagt anden plade og lavet kaffen klar, er første plade klar til at blive spist – med smør, ost og/eller noget dekadent grøn tomatmarmelade.

Indlægget De fantastiske (og lidt sexede) morgenboller blev først udgivet på Det, vi har.