Projekt grønne tomater – dekadent tomatmarmelade

Her i weekenden lukkede vi ned for drivhuset for i år. Dette medfører hvert år – blandt meget andet – et overskud af tomater der ikke har nået at blive modne. I år var resten forholdsvis beskeden – ca et kilo – men det kan svinge fra næsten ingen til rigtigt mange.

Grønne tomater

Det er en tilbagevendende … udfordring hvad vi skal gøre med denne rest, for bruges skal den. Jeg har tidligere kogt chutney og lavet en ordentlig skudefuld grøn ketchup, men i år vandt det søde køkken lodtrækningen. Eller, jeg trak ikke lod som sådan, men havde bare vildt lyst til noget sødt. Og så var det at jeg kom i tanke om de vildt parfumerede stænger tahiti-vanilje jeg havde købt for noget tid siden, men ikke rigtigt turdet bruge fordi de er ret overvældende. Læs mere Projekt grønne tomater – dekadent tomatmarmelade