Badesalt

Hvorfor nu det? Jo, fordi Yngstebarnet kom og efterspurgte – badesalt. Jeg aner ikke, hvorfor eller hvor han fik det fra, men pludselig var det livet om at gøre.

Vi lavede vores eget velduftende, dejlige badesalt sådan her:

Ca. en dl. helt almindlig groft salt

Revet skal af en (øko) citron

Nålene af en stængel frisk rosmarin

Bland det hele og giv det en lille køretur i en blender eller krydderkværn.

Badesalt

Voila! Dejligt badesalt, lige til at bruge i dit karbad eller fodbad, eller måske som gave til Svigermor.

Yngstebarnet lå i blød i badekarret og nød livet længe, mens han duftede til sit eget badesalt. Og nu går jeg ud og gør ham kunsten efter!

Jeg ELSKER grød

Det er sandt! Det er nemt, hurtigt, billigt og absolut lødigt. Det smager dejligt og ligger godt i maven. Alle i husstanden spiser det.

I dag kogte jeg grød på bygperler, grove havregryn og en lille smule kokosmel (for det var det, vi havde). Vi fik blommekompot til. Læs mere Jeg ELSKER grød