Mirabelle- og hybenmarmelade

Rynket rose – måske bedre kendt som hybenrose – er blandt de mest ildesete planter i vores danske natur og det med nogen ret. Planten er invasiv og fortrænger alle andre planter der hvor den vokser – og er næsten umulig at komme af med igen.

Men. Men men men. Udover at den blomstrer med virkeligt pæne lilla flashes i vores landskab er frugterne noget af det mest fantastiske man kan spise i vores natur – og det er lige nu, de er der. 

Der er en del, der kender til hybenmarmelade, men det er de færreste, der laver det selv – hyben har nemlig ry for at være utroligt besværlige at arbejde med. Jeg har prøvet langt de fleste metoder til at fjerne kernerne med, og afslører lige om lidt hvad der virker bedst for mig.

Nuvel, da det udover at være et virkeligt godt mirabelle-år også er et ret godt hyben-år (hvilket det nu ofte er), er det en oplagt ide at kombinere de to.

Tricket med hyben

… er at plukke dem når de lige akkurat er modne. De skal stadig være faste i kødet, ikke smattede. Og tricket til at fjerne kernerne er sådan set meget simpelt. Man tager sine hyben, vasker dem og halverer dem alle. Derpå tager man en teske og graver kernerne ud.

HVAD? siger du – DET ER JO DEN GAMMELDAGS MÅDE!

Ja, det er det. Jeg har prøvet utallige alternative måder – fryse og smadre med en hammer eller blende og fiske kernerne ovenad er nogle af de mere underholdende – men jeg er altid utilfreds med resultatet, så i sidste ende er det den gamle måde der virker for mig. Jeg er blevet meget hurtigere til det efter jeg gik over til at løse en opgave af gangen – altså først skære alle hyben midt over og så skrabe kerner ud (i stedet for at tage én hyben, skære den midt over og så fjerne kernerne, tage en ny og gøre det samme – ja, jeg har været der).

Nå, til sagen.

Sådan gør du

Jeg plukkede

• 2,5 kg mirabeller (gule eller røde eller både/og)
• 500 g hyben (udstenet vægt)
• 4-5 umodne vilde æbler (ca. 500 g)

Derudover brugte jeg to vaniljestænger og noget sukker (mere om det om lidt).

Kom de rengjorte mirabeller og de skiveskårede æbler (man kan sagtens beholde kernehuset i) i en gryde, tilsæt en halv deciliter vand og sæt det på dit mindste blus. Efter noget tid begynder frugterne at safte. Æblerne er der for at tilføre pektin, som stiver hybenmarmeladen

Lad det stå og småplutre indtil det hele er kogt ud – det tog 15-20 minutter for mig. Imens det står der, snitter du dine hyben i stykker.

Pres de kogte mirabeller og æbler gennem et dørslag, ligesom da du lavede rødgrød forleden. Når du er færdig, vejer du frugtmassen og tager det halve af vægten i sukker (jeg havde omkring 2 kilo og tog derfor 1 kilo sukker).

Tilbage i gryden med frugtmassen, tilsæt to vaniljestænger (flækkede og udskrabede), de snittede hyben og omkring 3/4 af sukkeret og varm det op.

Smag på hybenmarmeladen – måske skal den have den sidste smule sukker (min skulle), måske ikke. Kom en lille klat af marmeladen ud på en kølig tallerken – hvis konsistensen efter et lille minut er som du vil have den, er alt vel. Hvis ikke, må du tilsætte pektin/geleringsmiddel på en anden måde (det kan købes som pulver, f.eks.).

Smag jævnligt. Hvis du er glad for sukker / syrligheden og synes hybenstykkerne er kogt nok, er din hybenmarmelade klar til at komme på skoldede og desinficerede glas. Spises som den er på frisk brød (måske morgenboller?) eller ovenpå en ostemad.