Mælkebøttevin – nu på flasker

Ok, så kom den på flasker, min mælkebøttevin. Den gærede og gærede og gærede og endte på en forholdsvis høj procent – 11% fremfor de 6% jeg regnede med at den ville ramme. Ølgæren gik amok! Nu har det stået og eftergæret på flaske i en tre ugers tid, så den kunne udvikle kulsyrebobler – behagelige kulsyrebobler, vel at mærke.

2013-07-22 21.17.11

Vinen er gylden, men let uklar – jeg regner med at nogle måneders kølig lagring kan gøre den mere klar. Hvis ikke, so what. Det er en country wine og der gælder andre spilleregler.

I dag kom jeg så labels på og synes selv det blev rimeligt flot.

2013-07-22 19.47.20

Jeg er rigtig glad for smagen (som klart vil blive endnu bedre med tiden) og kan kun anbefale folk at prøve det – det var ikke svært og det er i al fald ikke sidste gang jeg brygger det.

Udgivet af

Ulf

Ulf bygger, brygger, bager, beplanter og mange andre ting, der ikke starter med B.

2 tanker om “Mælkebøttevin – nu på flasker”

  1. Jeg har også forsøgt mig med at lave mælkebøtte vin efter en opskrift jeg fandt på nettet
    Nu skal den på flaske, men jeg synes den virker lidt tyk😳

  2. Hej Pia
    Hm, det lyder lidt underligt med tyk vin. Min første indskydelse er om den overhovedet er gæret – har der været aktivitet i gærlås efter du tilsatte gæren?

Skriv et svar