Forårs-triumviratet – tre slags saftevand

Forår styrer. Endeligt kan man få fyldt op i lagrene – både de indre og de lidt mere håndgribelige i forrådskammeret. Noget af det vi laver meget af, men alligevel altid løber tør for er saftevand i mange forskellige afskygninger. Jeg har tidligere skrevet om sæsonens første saft, nemlig mælkebøttesaften. I år kom jeg så til at bruge al mælkebøttesaften til en større portion mælkebøttevin, så der skulle noget andet til, hvis vi skulle have tidlig saft. Det blev til tre andre typer.

Syrensaft

Ja, jeg anede ikke at man kunne lave saft af syrenblomster, men kunne måske have sagt mig selv det. Jeg ved ikke lige hvor jeg stødte på konceptet, men det gav mening med det samme. Klar til at lave Syrensaft
Det er enormt nemt – fundamentalt gør man ligesom når man laver hyldeblomstsaft. Jeg gjorde sådan her: Læs mere Forårs-triumviratet – tre slags saftevand

En “Ginger Bug” og naturgæret sodavand

Lige som folk troede at jeg ikke kunne blive mere langt ude med mine projekter  (“Mælkebøttevin? Virkeligt?”) fandt jeg heldigvis en måde at give jer alle baghjul på. Ok, det var ikke lige det der skete, men det lyder sjovere.

Det hele startede med at jeg læste lidt om hjemmelavet, gæret sodavand  (jeg kan anbefale bogen “True Brews” af Emma Christensen=) og så faldt jeg over et link til at lave sin egen Ginger Bug. Hvad er det nu for en størrelse? Læs mere En “Ginger Bug” og naturgæret sodavand

Mælkebøttevin – nu på flasker

Ok, så kom den på flasker, min mælkebøttevin. Den gærede og gærede og gærede og endte på en forholdsvis høj procent – 11% fremfor de 6% jeg regnede med at den ville ramme. Ølgæren gik amok! Nu har det stået og eftergæret på flaske i en tre ugers tid, så den kunne udvikle kulsyrebobler – behagelige kulsyrebobler, vel at mærke.

2013-07-22 21.17.11

Vinen er gylden, men let uklar – jeg regner med at nogle måneders kølig lagring kan gøre den mere klar. Hvis ikke, so what. Det er en country wine og der gælder andre spilleregler.

I dag kom jeg så labels på og synes selv det blev rimeligt flot.

2013-07-22 19.47.20

Jeg er rigtig glad for smagen (som klart vil blive endnu bedre med tiden) og kan kun anbefale folk at prøve det – det var ikke svært og det er i al fald ikke sidste gang jeg brygger det.

Om at bygge skævt. Med vilje.

Men ok, jeg får ikke et nyt økohippiegenbrugsdrivhus lige nu – der er sgu for mange andre ting i huset jeg kan og vil bruge min tid på (spøger ombygningen af 1.-salen med medfølgende energirenovering stadig? Åh ja.).

Så er det en god ide at kigge på hvor jeg er og hvad jeg har, for der står jo et drivhus i haven – det trængte godt nok til en kærlig hånd efter vi ikke havde haft det i brug sidste år og der skulle nyt glas i der hvor den fasan, der forvildede sig derind i vinters fløj ud med et KRASJ!, men det var overkommeligt.

Oveni det skulle vi i gang med at dyrke på en ny måde – vi havde hidtil brugt kapilærkasser, men dels var de rimeligt hærgede af tid og børn og dyr og dels er det rimeligt uøkologisk sådan at købe nye plantesække hvert år. GO GO COMPOST POWERS!

Det oplagte for os var at etablere højbede, og knæk sagde filmen, for vi havde ikke lige penge tilovers til materialer. Men som erfaren biografoperatør fik jeg lige splejset filmen igen, for vi har da et faldefærdigt udhus fyldt med mere eller mindre brugbare materialer som den tidligere ejer efterlod ved fraflytningen.

Og bonus! Der var en masse skrammel brugbare, men meget uens træstykker. Ikke at sådan noget stopper Team Infonaut, tværtimod – full steam ahead, og når det så alligevel ikke kan blive snorlige, så lad det blive skævt. Noget i den her stil:

Her en måneds tid efter er der godt gang i det hele – vi har sat tomat (flere slags), skoleagurk, stevia (første gang vi prøver den og det er bare for sjov), majs, flere slags chili, noget timian og rosmarin, som skal stå der permanent og så en ussel lille melonplante, som jeg købte af medlidenhed for 10 kr i en frasorteringskasse i Silvan, men som faktisk kommer ganske fint.
Det bliver en god sommer.

Mælkebøttevin – to uger senere

image

En opdatering på min mælkebøttevin:

Gæringen er næsten færdig. Vi ender i den lave ende af 8%, måske endda 7.8.
Farven er (som det ses) lidt uklar i det, men den bliver sandsynligvis klarere ved lagring. Smagen er – som unge vine er – lidt sprittet i det, men den har allerede masser af fine smagsnuancer. Glæder mig til at få den på flaske om en uges tid.

Projekt drivhus: tidlig planlægning

Jeg vil bygge et drivhus. Ok, jeg har et, men det er for lille, står rigtigt dårligt og er meget lidt mig med sine aluminiumprofiler og begrænsninger. Det jeg vil have er et hjemmebygget økohippietrædrivhus af genbrugsmaterialer, komplet med skæve vinkler, atmosfære og hvad der ellers hører til. Og med 1400 m2 have skulle det vel være muligt at afsætte 15-20 m2 til projektet. Måske her :

2013-05-24 17.49.04

Det bliver nok ikke i år. Der skal samles materialer og vi skal overveje om det er den helt rigtige placering – alt imens der er masser af andre ting at tage sig af.

Ode til Ray : mælkebøttevin the Kelstrupskov way

Sidste år skrev jeg et indlæg om at lave mælkebøtteblomstsaftevand, og som afsluttende bemærkning nævnte jeg muligheden for at lave mælkebøttevin – en gammel drøm lige fra dengang jeg læste Dandelion Wine af Ray Bradbury (the greatest scifi-writer in history).

Tidligere i år faldt jeg så over John Wright (fra River Cottage) og hans serie Homebrew from the hedgerow – deriblandt en fin opskrift på mælkebøttevin. Jeg lod det ligge, for dels har jeg egentligt ikke tid og dels prøvede jeg engang at lave hyldeblomstvin, og det … gik ikke så godt.
Læs mere Ode til Ray : mælkebøttevin the Kelstrupskov way

Projekt Bålmad

Efter at jeg glemte/ikke nåede/ikke gad at få rykket vores halvdårlige grill indenfor sidste efterår, stod vi i en situation hvor vi enten skulle investere i en ny grill eller finde en anden udvej (ja, man skulle næsten tro at jeg havde gjort det med vilje). Gæt hvad vi valgte? Læs mere Projekt Bålmad

Stedet ved åen

Well, min yngste dreng har besluttet sig for at man da ikke kan gå og vente på sin far når man har fået en god ide: han har selv fundet et godt sted ved åen og bygget sig et lille sted, komplet med indgang. Det skal være ham vel undt.

Mælkebøttesaftevand

Hvis man som os ikke synes at gift er noget der hører hjemme i en have (I know, økohippier), bliver man hvert år ved denne tid velsignet med en sand overflod af mælkebøtter.

Ja, vi kunne luge, men i konkurrencen mod skvalderkål og brændenælde, ligger mælkebøtten altså ret langt nede på listen over de planter som vi fjerner. Jeg er faktisk ret glad for dem – de er i mine øjne umanérligt smukke samtidigt med at de er sjove at lege med for børnene, når de blomstrer af og laver “faldskærme”. Skulle de så ende med at vokse et sted hvor vi ikke er interesseret i dem, er det ret nemt at fjerne dem igen.

Men der er flere gode anvendelsesmuligheder, og en solskinsmandag kan bruges på værre måder end denne:

Læs mere Mælkebøttesaftevand